Trio Guldagger+ med Pete Repete tager dig med på en musikalsk rejse gennem 50 års dansk sangskrivning. Med levende fortolkninger, personlige fortællinger og musikken fra kunstnere som Sebastian, Anne Linnet, TV-2, CV Jørgensen, Tue West og Soleima får du både sange og deres historier.
Trioen – Mette Guldagger (sang), Albert Madsen (guitar og sang), Per Larsen (guitar, sang og fortælling) og Anders Heidelbach (kontrabas) – inviterer keyboardtroldmanden Pete Repete med på scenen. Han har gennem årtier præget dansk musikscene med sit karakteristiske keyboardspil, blandt andet med CV Jørgensen, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Malurt. Med fire stemmer, guitarer, kontrabas og percussion skabes der en stemningsfuld koncert, der hylder den danske sangskat og de historier, der binder os sammen.
Praktisk: Lørdag 31. oktober, dørene åbner kl. 19. Entré 150 kr.




























