Oplev Malergården, hvor kunstnerfamilien Swane boede – et særligt kunstnersted med oprindeligt interiør, originale møbler og malerier, der udstråler familiens ånd.
I 1934 flyttede Agnete og Sigurd Swane samt børnene Hanne, Gerda og Henrik fra København til Malergården ved Lammefjorden for at leve kunstnerlivet og være selvforsynende. Huset blev indrettet efter Agnetes anvisninger og bevares i dag som dengang – med familiens værker rundt omkring på væggene.
Guidningen tager dig gennem hovedhusets stuer, det stemningsfulde atelier med særligt lys og stemning, samt de krogede gange på første sal med vinduer i loftet. Undervejs fortælles den fængslende historie om stedet og denne særlige kunstnerfamilie, der gjorde Malergården til deres kunstneriske hjem.
Praktisk: Billetten kan gratis ombyttes til en årsbillet gældende ét år fra køb. Årsbillet koster 100 kr. Medlemmer af MVE museumsforening får rabat.























