Få hjælp til små reparationer af IT, elektronik, teknik, tøj og tekstiler hos Repair Café i Nykøbing. Et hold af kompetente frivillige sidder klar til at guide dig gennem mindre reparationer eller give dig gode råd til, hvordan du selv kan løse problemerne.
Caféen tilbyder hjælp til reparation af elektronik, teknik, strik, bukser, knapper, puder, plaider og lignende tekstiler. Selvom der ikke gives garanti for at alt kan fikses, deler de frivillige deres erfaringer og er altid klar til at hjælpe.




























